info@kurbadlimfjorden.dk|    +45 71 99 25 65|

Voksbehandling

Voks er en effektiv metode til hårfjerning, hvor hårene fjernes ved roden. Det betyder, at resultatet holder længere end ved barbering, og ved regelmæssig voks oplever mange, at hårene med tiden bliver finere og blødere.

Hos Kurbad Limfjorden tilbyder vi voksbehandlinger til både ansigt og krop – fra bryn, overlæbe og armhuler til ben, ryg, bikini og Hollywood.

 

Er det første gang, du skal vokses?

Du behøver ikke have prøvet det før eller vide præcis, hvad du skal gøre. Vi guider dig gennem behandlingen og sørger for, at du ved, hvad der skal ske undervejs.

Vi anvender kvalitetsvoks fra Italwax og tilpasser behandlingen til området og hårene. Voksen griber både korte, fine og kraftigere hår og efterlader huden uden klistrede voksrester.

 

Inden din behandling

For at voksen kan få ordentligt fat, skal hårene have lidt længde. Som tommelfingerregel anbefaler vi ca. 5 mm – eller omkring 2–3 ugers udgroning efter barbering.

Undgå gerne creme eller olie på området på selve dagen.

 

Skal du også i Kurbadet?

Book gerne din voksbehandling til sidst i dit besøg. Efter voks anbefaler vi, at huden får ro fra sauna, varme bade, klor- og saltvand samt hård fysisk aktivitet i ca. 24–48 timer.

Ofte stillede spørgsmål om voks

 

Gør det ondt at blive vokset?

Man kan mærke, når voksen fjernes, men det går hurtigt. Oplevelsen varierer fra person til person og afhænger også af området. Første behandling kan opleves mere intens, fordi hårene endnu ikke har været vokset regelmæssigt.

 

Hvor lange skal hårene være?

Ca. 5 mm er et godt udgangspunkt. Har du barberet området, svarer det typisk til omkring 2–3 ugers udgroning.

 

Skal jeg barbere mig inden?

Nej. Voksen skal kunne få fat i hårene, så lad dem vokse inden din tid.

 

Hvor længe holder en voksbehandling?

Typisk omkring 3–6 uger, afhængigt af din individuelle hårvækst og hvilket område der behandles.

 

Hvordan passer jeg bedst på huden mellem mine voksbehandlinger?

Når huden har fået ro efter behandlingen, anbefaler vi regelmæssig, mild eksfoliering og fugtpleje. Det hjælper med at holde huden blød og kan forebygge indgroede hår.

Kan jeg blive vokset første gang, selvom jeg er nervøs?

Ja. Fortæl gerne behandleren, at det er din første gang. Vi forklarer behandlingen undervejs og tager den i et tempo, der passer til dig.

 

Hvad skal jeg være opmærksom på bagefter?

Huden kan være rød og føles varm umiddelbart efter – det er normalt. Vi anbefaler at undgå sauna, varme bade, klor- og saltvand, sol samt intensiv træning det første døgn eller to.

 

Kan jeg gå i Kurbadet efter min voksbehandling?

Det anbefaler vi ikke. Hvis du kombinerer voks med et besøg i Kurbadet, så læg voksbehandlingen som det sidste.

 

Jeg har aldrig fået intimvoks før – hvad skal jeg vide?

Det er helt okay at være lidt spændt første gang. Din behandler guider dig gennem hele behandlingen og fortæller undervejs, hvad der skal ske.

Ved bikinivoks fjernes hårene langs bikinilinjen, mens en Hollywood/Brasiliansk behandling fjerner mere eller alt hår i intimområdet, alt efter dit ønske.

Hårene skal gerne være ca. 5 mm lange, så voksen kan få ordentligt fat. Vi sørger for, at behandlingen foregår professionelt og så trygt og behageligt som muligt.

Book tid til behandling eller entré til kurbadet

Book
}