Åbningstider for medlemmer

Mandag         Lukket

Tirsdag          Kl. 17.00 – 21.00

Onsdag         Kl. 17.00 – 21.00

Torsdag         Kl. 14.00 – 21.00

Fredag           kl. 14.00 – 17.00

Lørdag           kl. 07.00 – 09.00

Søndag          kl. 07.00 – 09.00

Har du spørgsmål vedr. personligt medlemskab i foreningen, er du velkommen til at skrive til os på info@kurbadlimfjorden.dk eller ringe på tlf.: +4571992565

Læs mere om foreningens medlemskab nedenunder

Finsk Sauna.Kom1

Personligt medlemskab

Et personligt medlemskab i Foreningen Kurbad Limfjorden giver dig adgang til kurbadets faciliteter i foreningens særlige åbningstid. Her kan du nyde varme bade i stille omgivelser. Bliv medlem og få mere velvære i hverdagen.

Pris for medlemskab: 500 kr. pr. måned.

Oprettelse

Ved indmeldelse opkræves et oprettelsesgebyr på 500 kr., som inkluderer:

– Et elektronisk armbånd
– Et wellness-sæt (badekåbe og håndklæde)

Kampagne: Resten af 2025 kan du melde dig ind uden oprettelsesgebyr.

Det praktiske

Når du melder dig ind, får du udleveret dit eget, personlige armbånd med chip, som giver adgang til kurbadet i foreningens åbningstid.

Vigtigt: Armbåndet er personligt. Udlån betragtes som bedrageri og kan medføre bortvisning og ophævelse af medlemskab.

Ved besøg skal du anvende det hvide wellness-sæt.
Badekåben og håndklædet, du får ved indmeldelse, er dine og skal ikke afleveres igen, selv hvis du opsiger medlemskabet.

Saunagus

Hver torsdag i medlemmernes åbningstid afholder kurbadet wellness-saunagus.
Medlemmer kan deltage for 25 kr. pr. gang.
Der reserveres ikke pladser – det foregår efter først-til-mølle-princippet.
Saunagusen er både for medlemmer og gæster.

Medlemsfordele

Som medlem har du desuden mulighed for:

– At tage en gæst med lørdag eller søndag kl. 7–9 (100 kr., købes i bemandet åbningstid)
– At købe adgang til kurbadet om søndagen kl. 10.00 til 16.00 for 150 kr.

Medlemsfællesskab

Du får adgang til foreningens facebook-gruppe Kurbad Limfjordens medlemsgruppe, hvor du kan stille spørgsmål og blive en del af fællesskabet omkring kurbadets forening.

 

Sådan bliver du medlem

Indmeldelse sker ved personligt fremmøde i kurbadets reception i åbningstiden.

Det er ikke alle receptionister, der kan oprette medlemskaber, så vi anbefaler, at du ringer på +45 71 99 25 65, før du kommer.
Så sikrer vi, at en oplært medarbejder står klar til at hjælpe.

Udmeldelse

Ønsker du at melde dig ud, skal dette ske skriftligt på mail til: info@kurbadlimfjorden.dk

Opsigelsen er bindende fra den dag, vi modtager din mail.
Medlemskabet ophører efter indeværende måned plus den efterfølgende måned, som opkræves som normalt.

Der tages forbehold for fejl, prisændringer og justeringer i medlemskaber.

Foreningen Kurbad Limfjorden

Foreningen Kurbad Limfjorden er den foreningsmæssige del af kurbadet og står for de personlige medlemskaber. Den daglige drift af spa- og wellnesscentret varetages af Kurbad Limfjorden som en separat enhed.
Selvom foreningen og kurbadet er adskilte instanser, samarbejder de tæt om at skabe de bedste rammer for både medlemmer og gæster.

Kurbadets faciliteter bruges desuden til varmtvandstræning for borgere med eksempelvis gigt og smerter.

Formål

Foreningen er ikke et kommercielt foretagende.
Formålet er at give både lokale og besøgende mulighed for at forbedre livskvaliteten gennem adgang til moderne spa- og wellnessfaciliteter.

Foreningen arbejder for, at området fortsat kan tilbyde sundhedsfremmende aktiviteter i trygge og professionelle omgivelser.

Hvis foreningen på et tidspunkt skulle blive opløst, tilfalder en eventuel formue almennyttige formål i Struer Kommune.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til dit medlemskab eller ønsker at komme i kontakt med foreningen, kan du finde os her:

Foreningen Kurbad Limfjorden 

 

Bestyrelsen

  • Ann Kragh Jensen
  • Bente Søvndahl
  • Karin Birkkjær 
  • Tom Hebsgaard-Pedersen 

Book tid til behandling eller entré til kurbadet

Book